Zero Foodprint Nordic:
Kan vi spise os ud af klimakrisen?

Flere og flere madproducenter arbejder i disse år på at gentænke måden, vi dyrker vores mad på. Men små producenter betyder typisk også små budgetter, og det gør det svært at sætte skub i den spirende bevægelse og et mærkbart aftryk på madsystemet.

Det skal der laves om på, mener Cindie Christiansen, der, i spidsen for organisationen Zero Foodprint Nordic, beder folk betale 1% ekstra på deres regning hos restauranter, barer og forhandlere, som går til at støtte regenerative jordbrugsprojekter. Det etablerede system udvikler sig ganske enkelt for langsomt, og derfor er vi nødt til at løfte alternativerne, mener hun.

Tekst af Cindie Christiansen, Zero Foodprint Nordic. Foto i toppen af Morten Henckel Nielsen.

At regenerere betyder at genskabe eller genopbygge. Og det har vores jord i den grad brug for efter mange års intensivt, industrielt landbrug, der har tæret hårdt på både jordbund, natur og klima. Derfor bruser en ny bevægelse i disse år frem – ikke kun i Danmark, men over hele verden. 

En bevægelse af ligesindede mennesker, der vil ændre den måde, vi producerer vores mad på. Der vil dyrke mad i samklang med naturens økosystemer og på den måde opbygge en sundere jord. 

Sund jord bidrager ikke blot med næringsrig mad, men er også mere robust over for tørke, oversvømmelser og de andre ekstreme vejrfænomener, klimaforandringerne i disse år gør mere og mere normale. En sund jordbund kan faktisk også modarbejde klimaforandringer ved at binde og lagre kulstof i jorden. En frugtbar jord er med andre ord både afgørende for maden på vores tallerkner og det klima, vi lever i. 

Det er det, den regenerative bevægelse i disse år arbejder for at sikre. Det arbejde skal vi anerkende og lade os inspirere af. Men lige så vigtigt skal vi sørge for, at de mange små, nye aktører får den økonomiske opbakning, der skal til for at skubbe den regenerative bevægelse fremad.

Et system, der ikke fungerer

Netop for at give bevægelsen ekstra næring blev den danske organisation Zero Foodprint Nordic tilbage i maj 2021 lanceret på en solskinsdag i haven foran Restaurant Amass på Refshaleøen i København. Hos restauranter, barer eller forhandlere, der er medlem af Zero Foodprint Nordic, lægges der 1 procent oven i alle regninger, som går til regenerative projekter rundt omkring i madlandskabet. 

For vi kommer desværre ikke udenom, at det etablerede madsystem ganske enkelt udvikler sig for langsomt, og derfor er vi nødt til at få flere penge hurtigere ud til den del af landbruget, hvor omstillingen er klar. 

“Det er på tide, at vi begynder at give tilbage til jorden og reparere et system, der ikke fungerer klimamæssigt.” som Amass’ Matt Orlando formulerede på den omtalte solskinsdag i maj.

Sandra Villumsen fra Farendløse præsenterer sit regenerative projekt til Zero Foodprint Nordics åbning på restaurant Amass i maj 2021. Foto: Morten Henckel Nielsen

Cindie Christiansen, foto: Morten Henckel Nielsen

 
 

Hvad er Zero Foodprint Nordic?

Zero Foodprint lægger 1 procent oven i alle regninger til gæster og kunder, der besøger deres medlemsbutikker og spisesteder.

Pengene går til projekter, der er med til at skabe et klimavenligt landbrug og næringsrige fødevarer i fremtiden. De finansierer bl.a. konsulenthjælp, der rådgiver om, hvordan projekterne kan udføres med størst mulig effekt.

Alle kan blive medlem, uanset hvor på bæredygtighedsrejsen de er, men inddeles i tre kategorier baseret på graden af klimahandling.

Foto: Restaurant Terrà

Vi er løbet tør for undskyldninger

Vi står midt i en klima- og biodiversitetskrise, og alligevel sprøjter vi stadigvæk med pesticider og andre giftstoffer, der skader alt fra økosysstemer til grundvandet – og i sidste ende også vores egen sundhed. Det var en løsning på et problem engang, men nu kender vi konsekvenserne! Der er ikke længere nogen undskyldning for at fortsætte de seneste årtiers landbrugskultur, når vi ved, at vores madproduktion er en af de største bidragsydere til tab af biodiversitet, klimaforandringer og sund mad. 

Men hvad nu, hvis det var muligt at ændre madsystemet og producere mad cirkulært uden tab af næringsstoffer, og hvor kulstof blev bundet i jorden i stedet for at sive ud i vores atmosfære? Tænk, hvis du kunne gå ind på en restaurant, i en butik eller et supermarked og kun have gode valg at træffe; at al den mad, du fandt der, var god for jorden, god for klimaet og god for din krop.

Madbranchen har en del af magten og mulighederne til at forme den virkelighed. Til at ændre systemet og samtidig inkludere alle spisende i én af de løsninger, der skal til for at gøre vores mad til en del af de nødvendige klimaløsninger.

Som forbrugere stemmer vi med vores pengepung, og derfor har vi også et stort ansvar i omstillingen. Men den anden ende af kæden – fra forhandlere til spisesteder – har samtidig ansvar for at hjælpe forbrugeren ved at tilbyde klimapositive ingredienser fra producenter, der dyrker i samklang med naturen. Vi er nødt til at give fødevareproducenter et større incitament til at omfavne en skånsom og regenerativ praksis, og en ændret efterspørgsel fra alle led i kæden er afgørende.

Det er en vekselvirkning og et delt ansvar, som vi hos Zero Foodprint Nordic håber at få flere til at tage ved at lade en ekstra procent af deres penge gå i retning af de projekter, der bidrager til omstillingen.

“ Som forbrugere stemmer vi med vores pengepung, og derfor har vi også et stort ansvar i omstillingen. Men den anden ende af kæden – fra forhandlere til spisesteder – har samtidig ansvar for at hjælpe forbrugeren ved at tilbyde klimapositive ingredienser fra producenter, der dyrker i samklang med naturen. ”

— Cindie Christiansen, Zero Foodprint Nordic

Bæredygtighed er målet - inspiration er vejen derhen

Bæredygtighed er på mange måder et gratis begreb at markedsføre sig på, og det gør ærlig klimakommunikation til en mindst lige så vigtigt del af den grønne omstilling, som omstillingen selv.

I vores komplekse madsystem kan bæredygtighed ikke koges ned til én virksomhedsindsats, ét klistermærke på emballagen eller ét skilt i restaurantvinduet. Det er vigtigt at huske – også når du går ind på en restaurant, der er medlem af Zero Foodprint Nordic. Men restauranterne har truffet et valg og tager skridt i den rigtige retning, og det er vi nødt til at give virksomheder et større incitament til at gøre.

Derfor har vi også medlemmer på hele skalaen af bæredygtighedsrejsen. For nogle er medlemskabet det første skridt, mens andre har været i gang i årevis og har implementeret mange andre initiativer allerede. Den mangfoldighed er vigtig. For selv om det er bekvemt at arbejde med ligesindede, giver større mangfoldighed bedre mulighed for at dele erfaringer, inspirere aktører uden for ekkokammeret og skubbe hele værdikæden i en klima-positiv retning. 

Med vores initiativ vil vi genskabe forbindelsen mellem dem, der producerer vores mad og dem, der køber, tilbereder og spiser den. Den forbindelse mangler ofte i vores madsystem. At kunne være med til at styrke den kobling ved at sætte virksomheder og restauranter i kontakt med de jordbrugere, vi arbejder med, har været noget af det mest givende i vores arbejde. 

Så kan vi spise os ud af krisen?

I år har vi vores første pilotprojekter på Farendløse Mosteri og Søtoftes Have, hvor vi skal lave kompostprojekter. Fra næste år, kan jordbrugerne ansøge om penge til projekter der gavner deres bedrift, jorden og klimaet. Det er vores mål, at vi kan starte mindst 5 projekter i Danmark og 1 i Sverige til næste år. Det kan være projekter indenfor bl.a. skovlandbrug, kompost og afgrøder, læhegn eller andre tiltag som de regenerative jordbrugere kunne have brug for. 

Projekterne får løbende rådgivning fra konsulenter, så vi sikrer os, at de udføres med størst mulig effekt. Jordkonsulenter måler mikroliv over 3 år, og et samarbejde med KU står for at måle kulstofniveauerne. Det er komplekse faktorer at måle, og en af tidens helt store udfordringer er at finde standardiserede metoder til at dokumentere effekten af de nye dyrkningsmetoder. 

Vi skal sikre, at der rent faktisk er tale om regenerativ mad, og at nye projekter efterlader jorden i en bedre forfatning, end da vi startede. Og det er vigtigt at opbygge en håndfast vidensbank til jordbrugere både nu og i fremtiden - og hvorfor ikke finansiere det arbejde sammen, når vi går ud og spiser, eller køber vores dagligvarer?

Spørgsmålet står tilbage – kan vi spise os ud af klimakrisen? Svaret er nej. Maden alene kan ikke gøre det, men på nuværende tidspunkt udgør vores madsystem ca. 25% af de samlede drivhusgasudledninger, så vi kommer heller ikke i mål, hvis vi ikke gør mad til en del af løsningen. En af de løsninger, er at sørge for, at vi opbygger sund jord samtidig med, at vi dyrker mad – og den løsning kan du være med i, når du vælger at spise eller købe din mad hos et ZFP Nordic medlem.

 

Zero Foodprint Nordic besøger et af de regenerative projekter, pengene fra projektet i første omgang går til. Foto: Cindie Christiansen

Foto: Cindie Christiansen

 

3 ting vi som spisende kan gøre for at støtte et ansvarligt madsystem:

1. Vælge restauranter og virksomheder der støtter økologiske og regenerative jordbrug.

2. Købe grøntsager direkte af jordbrugerne enten ved sæson medlemskab hos den enkelte gård eller gennem initiativer som Fælles Gro, Københavns Fødevarefællesskab og Økoskabet.

3. Vælge med vores pengepung - og huske på, at mad i dag er blevet alt for billig. Så vi kan undgå at købe billig mad medmindre det er sat ned på grund af udløbsdato. Når mad er billigt, så har det oftes negative konsekvenser for dyr, natur, klima og vores egen sundhed.