Tilbageblik:
Madland Festival 2021
Gårdbesøg, smagninger og samtaler om alt fra regenerativt jordbrug og grøn byplanlægning til den voksende generationskløft i det danske landbrug. Madland Festival 2021 bød på et mangfoldigt, madpolitisk og skarpt kurateret program, der pegede et væld af madglade og nysgerrige gæster i retning af mere end 60 lækre og lærerige events spredt ud over hele madlandskabet. Få et tilbageblik her, og hør fra en række af festivalens aktører, hvorfor samarbejdet på tværs af madsystemet er så uendelig vigtigt.
Af Emil Stenz Aardestrup. Topvideo: Asta Neimann
Gennem to måneder rettede Madland Festival 2021 rampelyset mod nogle af landets dygtigste og mest engagerede madfolk med et fælles mål om at engagere, inspirere og begejstre gæster til undren såvel som handling.
Der blev syltet, sanket, snakket og selvfølgelig spist - alt sammen med fokus på at hylde og lære af de folk, der hver dag arbejder benhårdt for at gentænke vores madsystem og bidrage til en mere bæredygtig madkultur over hele værdikæden, fra producent og helt ned til den enkelte madborger hjemme i køkkenet. Lige som sidste år har det været overvældende at opleve den store virkelyst og oplysningsiver, der hersker ude i det danske madlandskab.
Madland har fra begyndelsen haft som mål at udvikle et fællesskabende samlingspunkt for alle dem, der vil en bæredygtig forandring af madsystemerne. Og lige som i magasinet her, har en af festivalprogrammets store fællesnævnere netop været samspillet mellem de mange aktører. Festivalens åbningsfest var i sig selv et samarbejde med den grønne filmfestival Bio-Bio og en række spændende madfolk, som forud for fællesmiddag og filmvisning delte deres tanker om fremtidens madsystem på et stort inspirationsmarked på Banegaarden i København.
(Fotos ovenfor: Rasmus Poulsgaard, Mette Ovgaard og Molly Grønberg)
Siden åbningen har festivalprogrammet inkluderet over 60 begivenheder med mere end 40 aktører i spidsen - og ofte i samspil mellem alle dele af værdikæden, fra jordbrugere, producenter, restauranter og købmænd til uddannelsesinstitutioner, højskoler og mange andre. Men fælles for alle begivenheder er, at de alligevel har været forbundet på den ene eller anden måde. For det er alle dele af madsystemet nu engang - også selv om det kan være svært at se i en moderne verden, hvor madens vej fra jord til bord ofte er både lang og uigennemsigtig.
Hos Madland vil vi gerne være med til at genskabe forbindelsen til den mad, vi spiser, og få alle led i kæden til at samarbejde med forståelse for hinandens virkeligheder. En ambition, som årets festivalprogram afspejlet.
Tusind tak til alle, der har været med til at gøre det hele muligt - vi glæder os til at se jer til mange flere inspirerende og samlende begivenheder ude i madlandskabet.
Det blev der sagt
Hos Madland er vi overbeviste om, at vi ikke kan stå alene, hvis vi for alvor vil skabe forandring. Men hvorfor er det så vigtigt at forene madsystemet og samarbejde om at skubbe til den bæredygtige omstilling?
Alle aktører, der tager del i Madland Festival, gør det blandt andet fordi de ved, at der er brug for samspil, videndeling og erfaringsudveksling, hvis vi skal skabe de bedste vilkår for at lykkes. Her kan du blive klogere på hvorfor fra nogle af festivalens mange skarpe stemmer.
Foto: Rasmus Poulsgaard
“Vi skal kræve at få mad, vi ved hvor kommer fra, og hvordan er dyrket. Men derfor er vi også nødt til at have en holdning til vores mad, og det kræver en bredere oplysning. Vores madsystem er ikke sort/hvidt, og hvis vi forsimpler det for meget, skaber det mere forvirring og konkurrence end forståelse og samspil, og så mister folk overblikket over, hvad der er vigtigt.”
Line Rise Nielsen, fødevarepolitisk direktør i Changing Food og leder af FoodSHIFT 2030’s Accelerator Lab i København
Foto: Molly Grønberg
“I vores arbejde med overskudsvarer har det virkelig været en øjenåbner at etablere de mange samarbejder, vi får råvarer fra til vores produkter. Hverken jeg selv eller min partner havde for alvor indtryk af, hvor mange overskudsråvarer, der kommer ud af det kæmpe fødevaresystem, vi har etableret. At opleve, hvor mange af landets store, økologiske producenter, der var interesserede i at komme af med deres kalveben, høns osv. var en ret overvældende oplevelse.”
William Lauf Olsen, medstifter af Reduced, der laver købefond af danske overskudsvarer
Foto: Mangholm
“Som avler er det meget givende at samarbejde direkte med restauranter. Jeg har ofte lange sms-snakke med dem om ønsker og behov og hvad, der kan lade sig gøre. Det er sjovt! Men det skærper også vores profil i forhold til vores bidrag til ikke bare at dyrke det, vi plejer. Og mangfoldighed i produktionen er vigtig i et større perspektiv. Lige nu hærger løgminérfluen og truer vores løg- og porreproduktion. Vi er nødt til at se ud over hegnet og være tilpasningsdygtige, og samarbejderne i værdikæden er afgørende.”
Tine Hage, avler på Mangholm, i midten af foto
Foto: Rasmus Poulsgaard
“I Bio-Bio arbejder vi med et diverst udsnit af kunst og kultur – men også med en ambition om et diverst fællesskab, hvor visioner for en mere bæredygtig fremtid er det, der binder de optrædende, såvel som publikum, sammen. I år har der fx været særlig opmærksomhed på, at minoritetsetniske danskere ikke er velrepræsenterede i klimabevægelsen, det prøver vi at skabe et rum for, hvor behov og visioner frit kan luftes.”
Marlene Schiøtt Rasmussen, medgrundlægger af Bio-Bio Festival
Foto: Rasmus Poulsgaard
“Vores landbrugsjord vil altid være der. Spørgsmålet er bare, om den bliver ved med at være frugtbar nok til at give os fødevarer med tilstrækkelig næring til at leve af. Næringsindholdet i vores mad er faldet drastisk i mange år, fordi vores afgrøder er direkte afhængige af næringen i den jord, de gror i. Er der ikke næring i jorden, er der det heller ikke i maden, vi får derfra.”
Sandra Willumsen, medstifter af Farendløse Mosteri og Foreningen Regenerativt Jordbrug
Foto: Akademikerbladet
"Det ligger til mig – som er opvokset på landet – at arbejde tæt sammen med de producenter, der ligger i vores nærhed. Det er kernen i min fortælling om Basal, at varerne er produceret i Københavns opland. Kort afstand fra bonde til bybo og indsigt i fødevarernes tilblivelse giver viden og nærhed og ikke mindst transparens. En tæt jord til bord-kæde er vigtig for små forretninger som min. Det er min erfaring, at synlighed blandt andet sker ved at indgå i samarbejder med andre i samme felt og med samme stærke fokus på det lokale og iværksætteriet".
Rikke Pape, Basal – Byens Landhandel, kolonialhandel på Nørrebro i København
Foto: Rasmus Poulsgaard
“Vi er nødt til at styrke og formidle forbindelsen mellem de spisende og de dyrkende, og det kan heldigvis sagtens lade sig gøre. Der kommer helt naturligt en barnlig glæde op i folk, når de trækker en gulerod op ad jorden, for i bund og grund er det jo faktisk virkelig spændende at følge en landbrugsproduktion - vi er bare blevet fremmedgjort fra det. Det skal der laves om på, og det er en fælles opgave.”
Sarah Hellebek, bestyrelsesmedlem i Andelsgaarde og aktivist i Den Grønne Studenterbevægelse
Foto: Morten Henckel Nielsen
"Vi vil mobilisere madverdenen og give forbrugerne en nem og praktisk måde at blive en del af klimaløsningen. Omkring 1/3 af jordens drivhusgasemissioner kommer fra mad og landbrug, men med denne kollektive handling kan vi ændre madsystemet og forbedre jordfrugtbarheden, så biodiversiteten øges, og jorden kan binde kulstof, samtidig med, at der dyrkes næringsrige afgrøder."
Cindie Christiansen, stifter af Zero Foodprint Nordic, der lader gæster hos restauranter og producenter støtte bæredygtige projekter med 1% af deres regning