Vores madsystem flyder over med skjulte fødevarer – hvorfor spiser vi dem ikke?

Op mod en tredjedel af hele verdens landareal er i dag dækket af marker og landbrug. Alligevel snakkes der dagligt om fødevaremangel i takt med, at klodens befolkningstal stiger. Allerede i 2050 regner FN med, at vi skal producere 70 procent flere fødevarer end i dag for at brødføde alle.

Vi er med andre ord nødt til at øge mængden af tilgængelige fødevarer i verden. Men hvordan gør vi det på bæredygtig vis og – lige så vigtigt – uden at beslaglægge endnu mere af vores sparsomme jord til landbruget?

Omkring en tredjedel af vores fødevareproduktion ender i dag som enten dyrefoder, biobrændsel eller affald. Det gør upcycling og bekæmpelse af madspild til et af de vigtigste steder at sætte ind i jagten på større fødevaretilgængelighed. Det gælder både den mad, vi smider ud hjemme i køkkenet, men i høj grad også de enorme ressourcer, der hvert år går tabt i fødevareindustrien og detailhandlen.

Et eksempel er danske ølbryggerier, der i løbet af et år står tilbage med 120.000 ton mask fra de 600 millioner liter øl, de producerer. Masken bruges i bedste fald som dyrefoder – i værste fald går den helt til spilde. Det efterlader et åbenlyst spørgsmål, som de fødevareproduktioner glemmer at stille: Hvorfor spiser vi det ikke bare selv?

Et gentænkt cirkulært system, der sparer 7.000 fodboldbaners landareal

I Circular Food Technology har vi gennem flere år undersøgt måder at ​​upcycle øl- og whiskyindustriens største sidestrøm til nye fødevarer, og i dag kan vi forvandle masken til velsmagende, komplekst og næringsrigt maskmel. Hvad der i mange år har været set som et affaldsprodukt sælger vores brand, Agrain, nu som alt fra mel til chips, kiks og granola, som kan findes i det lokale supermarked. Brugte vi alle rester fra den danske ølproduktion efter den formel, kunne det dække halvdelen af alle vores børns proteinbehov. 

Det siger en del om, hvor meget næring der går til spilde i vores ølproduktion, og samme virkelighed vil du kunne finde i mange andre produktioner. Ressourcerne er enorme, og det er vores alles ansvar at finde nye måde at bruge dem på.

Det kræver et gentænkt cirkulært system, hvor tab af ressourcer minimeres – og det er her, upcycled food kommer ind i billedet. Jo flere bæredygtige, upcyclede produkter vi kan skabe ud af spild fra fødevareindustrien, jo tættere kommer vi på at løse de mange globale problemer forbundet med sult, ressourceunderskud, klima- og pladsproblemer.

For hver gang du bruger maskmel, sparer du jorden for landbrugsjord. Fordi maskmel laves ved at genanvende de korn, som allerede har været brugt i bryggerierne, kræver det ingen marker, der skal dyrkes, vandes, næres og høstes. Skulle det lykkes at genanvende den nuværende mask fra landets bryggerier, ville det i Danmark alene betyde en besparelse på over 4800 hektar land – det er mere end 7000 fodboldbaner (ref. her er maskmel som alternativ til hvedemel, som bruger 2 m2 jord per kilo produceret hvedemel).

Vores fødevaresystem flyder over med skjulte fødevarer 

Både i Danmark og andre steder i verden bliver vi bedre og bedre til at oplyse om behovet for at ændre vaner og mindske madspild i husstande, supermarkeder, kantiner og på landets restauranter. Der er stadig rigeligt med plads til forbedring, men der er sat skub i en bevægelse. 

Blandt vores fødevareproducenter halter den bevægelse efter, og det er på tide, at vi styrker indsatsen mod spild i en del af værdikæden, hvor der stadig er enormt lang vej igen. Men spild er ofte en hel del mere komplekst at håndtere i produktionen end i detailhandlen, på restauranterne og hjemme i køkkenet. På fabrikken skal der ofte mere gennemgribende og krævende ændringer og innovation til.

I årevis har fødevareindustrien været mere fokuseret på stordriftsfordele end på, hvordan man optimerer forarbejdning og brug af sine råvarer, så man får mest muligt ud af dem. Det har medført, at industrien ganske enkelt ikke bruger jordens ressourcer godt nok – det er ikke godt for kloden, og paradoksalt nok er det også på vej til at blive et enormt problem for industrien selv. For selv om den aktuelle kurs på kort sigt kan give økonomisk mening, så er fødevareindustrien blandt dem, der vil blive hårdest ramt af de klimaforandringer og den ressourcemangel, vi allerede nu ser tegn på.

Alle parter har med andre ord gavn af at minimere det store spild, vi hver dag oplever i vores fødevareproduktion. Men skal det lykkes, har vi brug for viden, gentænkning og innovation. Og det kræver den samme helhjertede indsats, oplysning og opbakning, som vi de seneste år har set på madspildsområdet i andre dele af kæden.